Her er et lille udpluk af hvad lejerne af Villa Justo skriver til os

  • Vel hjemme igen efter en forrygende uge i Villa Justo.
    Vi fandt frem uden problemer og var vildt betaget af huset og udsigten.
    Søndag havde vi et voldsomt regnvejr med lyn og torden, men derefter skinnende solen fra en skyfri himmel resten af ugen. Cool
    Da vi jo var afsted med børn/svigerbørn og 2 småpiger på 1 og 3 år opholdt vi os meget i/ ved huset.
    Der var fuld beskæftigelse med at passe på at de små ikke faldt i poolen.
    Når de fik lov, var det med stor begejstring og vilde hyl.

    Skønt med flere terrasser med forskellige udsigter, og mulighed for, at trække sig lidt for sig selv med en bog eller bare "være sig selv".

    Min mand og jeg fik vandret lidt i bjergene med udgangspunkt i Competa - meget smukt - og varmt.
    Vi fik også brugt løbeskoene et par gange ned ad bakken til Competa og op igen. 
    Det "trak søm ud", men gav også respekt hos familiens unge. Den gamle spanske nabo rystede uforstående på hovedet med et stort smil.....

    Maden tilberedte vi oftest i huset og ved griillen. Køkkenet indeholder alt, hvad der skal bruges. Jeg er helt vild med de smukke skåle og fade. 
    Om aftenen skønt med kølighed og smuk udsigt - og for mit vedkommende - desværre også en masse mystik.

    Ugen gik alt for hurtigt, men jeg er meget glad for, at jeg valgte at fejre min fødselsdag på denne måde. Rammerne kunne ikke have været bedre. Levede helt op til mine forventninger.
     
  • "Vi boede ialt 7 personer (3 generationer) i en uge i Villa Justo i november 2013. 
     
    Villa Justo ligger ubeskriveligt flot med storslået udsigt til bjerge og havet. Huset er utroligt velholdt og smagfuldt indrettet. En indretning, der gjorde at børn, forældre og bedsteforældre meget hurtigt følte sig hjemme og slappede af.  
     
    Omkring huset er der flere terrasser, så man kan sidde og nyde solen på alle tider af dagen, ligesom poolområdet er fantastisk. Vi nød blandt andet meget at sidde og spise morgenmad udenfor om morgenen. 
     
    Hvis I er på udkig efter et gennemført hus, der emmer af diskret luksus, hvor alt fungerer og hvor I kan være sammen uden at blive forstyrret af andre, så er Villa Justo stedet.
     
    I området er der et væld af muligheder for ture, herunder de små bjerglandsbyer, Granada, dejlige badestrande og ikke mindst Malaga, der bedst kan sammenlignes med Barcelona - bare uden alle turisterne. Fantastisk by.
     
    Vi kan kun anbefale en ferie i Villa Justo."

     
  • Tak for en god ferie i det spanske. Du/I har et skønt hus med god smag og mange muligheder for at være "alene" hvis man har behov for det. Børnene var meget glade for at besøge påfuglen og dens venner inde ved siden af og vi fik også hilst på et æsel længere nede ad bakken et par gange.


 

  • Tusinde tak for at vi måtte leje jeres super skønne hus! Det har været en drøm at opholde sig der både fordi det er så flot indrettet og veludrustet (her tænker jeg på de meget skarpe knive, masser af service/glas, et væld af krydderier, de mange bøger til både børn og voksne osv.), byggestilen der sikrede et køligt hus på trods af varme, poolen som var stor så vi også kunne svømme og få pulsen lidt op, og de fantastiske terrasser for slet ikke at tale om den skønne, fantastiske udsigt!

 

  • Jeg vil lige sige tak for en virkelig dejlig  uge i jeres  skønne hus. Jeg nød virkelig opholdet i det pragtfulde område., og jeg er ret sikker på, at jeg vender tilbage til området.

 

  • We have arrived in villa justo this afternoon. We are absolutely ammazed especialy by the views down to the sea. I think we will manage to stay a whole week...

  

  • Det har vært en super fantastisk ferie! Intet mindre.
    Tusinde tak for muligheden for at være i Jeres helt vidunderlige hus. 
    Alt fungerede perfekt. John og Linda var nemme at få kontakt med på telefonen og de guidede os det sidste stykke vej op ad grusvejen til Villa Justo, da vi ankom og viste os tilrette på en yderst behagelig måde. Søde mennesker. Vi skulle bare ringe, hvis vi havde problemer eller spørgsmål.
    Huset er vi helt vilde med. Det er bare så lækkert. Super indretning/stil, alle moderne bekvemmeligheder og så er der jo ikke at forglemme BELIGGENHEDEN!!! Wahuuu!!!
    I kender det jo, så I kan sikkert godt forestille Jer, hvor smukt, der kan være en tidlig februar morger, når solen står op ude over havet og giver et helt fantastisk lys på bjerge og dale og vidunderlig varme på terassen, fugle der kvidre ellers helt stille. Og så er der duften - duften af forår. Fantastisk! 

 

  • Forventningerne var tårnhøje, efter at have set de flotte billeder på hjemmesiden. Men de blev indfriet til fulde. Det var et rigtig lækket hus i et dejligt område, og vi havde en god ferie. 
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk